Four seasons megève

Megéve, Frankrig
Four Seasons Resort Megève ligger på skråningerne af Mont d’Arbois og viderefører den alpine tradition, som Rothschild-familien har været med til at skabe i Megève gennem næsten et århundrede. Hotellet har blot 55 værelser og suiter og kombinerer klassiske materialer som træ og sten med et moderne, elegant udtryk og en atmosfære, der føles mere intim end på mange større bjergresorts.
Værelser og suiter er rummelige og præget af varme materialer, specialdesignede møbler og udsigt mod bjergene. Servicen er personlig og gennemført, og hotellet fungerer lige så godt for par som for familier, der ønsker høj komfort og nem adgang til både skiløb og livet i Megève.
SKI-IN / SKI-OUT PÅ MONT D’ARBOIS
Fra hotellet kommer I direkte ud på pisterne og videre til det omfattende Évasion Mont-Blanc skiområde.
TID TIL RESTITUTION
Spaen byder på behandlinger, sauna, hammam og en opvarmet pool, der fortsætter fra inde til ude med bjergene omkring jer.
SKI CONCIERGE
Hotellets Ski Concierge sørger for udstyr, liftkort, undervisning og private guider, så skidagen kan begynde uden praktiske omveje
FROKOST I 1.850 METERS HØJDE
På Idéal 1850 serveres frokosten på toppen af Mont d’Arbois med panoramaudsigt mod Mont Blanc
Oplevelser
Four Seasons Megève byder på meget mere end skiløb. Hotellet og området omkring Mont d’Arbois danner rammen om oplevelser med fokus på gastronomi, wellness, natur og aktive dage i bjergene – tilpasset både årstiden og jeres ønsker.

Kaito
Kaito bringer et anderledes gastronomisk udtryk til Megève med en kombination af japanske teknikker og peruvianske smage. Menuen byder blandt andet på sushi, sashimi og kreative retter med inspiration fra Nikkei-køkkenet.

Yoga

Vinkælder


Skiløb

Moutainbike

Kidsclub

Brasserie Benjamin

Bar Edmund










