Zawadi Hotel

Zanzibar, Tanzania
Zawadi Hotel ligger i et fredeligt hjørne af Zanzibar, omgivet af palmer og udsigt til havet. Her handler det om nærvær og enkelt luksus i naturlige omgivelser. Atmosfæren er afslappet, men gennemført – med fokus på æstetik, ro og respekt for øens særlige rytme og gæstfrihed.
Hotellet kombinerer moderne komfort med swahilisk stil. Værelserne er lyse, indrettet med naturlige materialer og åbner op mod haven eller havet. Her kan I vågne til fuglesang og falde i søvn til lyden af bølger – i rammer, der inviterer til både fordybelse og forkælelse.
TILBAGETRUKKET BELIGGENHED
Hotellet ligger i rolige omgivelser, væk fra turistområderne, men stadig med let adgang til oplevelser på både hav og land.
ÆSTETISK ENKELHED
Indretningen er raffineret i sin enkelhed – med træ, tekstiler og detaljer, der lader naturen og lyset komme til sin ret.
AFSLAPPET SERVICE
Stemningen er uformel og personlig, med værter, der værdsætter diskretion og ved, hvordan man skaber ro omkring sine gæster.
LOKALT FORANKRET
Zawadi er tæt knyttet til lokalområdet og tilbyder smagsoplevelser og aktiviteter med afsæt i Zanzibars kultur og natur.
Oplevelser på Zawadi Hotel
Oplev en skjult perle på Zanzibars sydkyst, hvor roen hersker, og naturen er lige uden for døren. Slentre langs uberørte strande, tag på snorkel- og bådture, eller nyd en afslappende dag i hotellets fredelige omgivelser, hvor hver detalje er skabt til velvære og naturoplevelser.

Dykning og snorkling
Udforsk farverige koralrev og et rigt marineliv i det krystalklare vand.
Hils på dyrene
Mød hotellets geder, høns og andre smådyr – et charmerende indslag for store og små.
Spaen
Nyd behandlinger med lokale ingredienser og rolig atmosfære.
Restaurant og lounge
Nyd sanselige måltider med lokale råvarer eller en drink før middagen.
Vandsport
Kajak, paddleboard, windsurfing og andre aktiviteter for både ro og eventyr på vandet.
Køkkenhaven
Friske urter og grøntsager høstes dagligt til hotellets køkken.
Beach Bar og restaurant
Nyd morgenmad, frokost, snacks og cocktails i afslappende omgivelser med udsigt over Det Indiske Ocean.






