Nihi Sumba

Sumba, Indonesien
NIHI Sumba ligger på vestkysten af øen Sumba – et af Indonesiens mest uforstyrrede hjørner, kun en kort flyvetur fra Bali. Resortet strækker sig langs en uberørt kystlinje med frodig natur på den ene side og kilometerlange strande på den anden. Opholdet her er præget af frihed, rummelighed og en nærmest uforstyrret kontakt til naturen.
Boligerne – alt fra intime villaer til rummelige lejligheder med egen pool – er bygget i naturlige materialer og ligger spredt ud over landskabet med maksimal afstand og privatliv. Indretningen er rustik og sofistikeret på samme tid, med åbne rum, havudsigt og diskrete luksusdetaljer. NIHI Sumba tilbyder rideture langs stranden, surfing i verdensklasse, spa i et åbent træhus og mulighed for at besøge nærliggende lokalsamfund.
UBERØRT NATUR OG PRIVATLIV
Resortet ligger afsides og er omgivet af jungle, klipper og kyst – ideelt for jer, der søger fred og frihed.
STILFULDE VILLAER MED HAVUDSIGT
Hver bolig er unikt indrettet og placeret med fokus på udsigt, ventilation og privat komfort.
All Inclusive på NIHI Sumba
Helpension, alle ikke-alkoholiske drikkevarer, snacks, udvalgte aktiviteter samt udflugt til Sumba Foundation
VELVÆRE I DET FRI
Spa Safari og behandlinger foregår i åbne rum blandt træer og udsigt – altid med naturen som kulisse.
Oplevelser på NIHI Sumba
Træd ud i det turkisblå vand eller ind i gamle landsbyer. Følg skjulte stier til brusende vandfald eller vandre gennem de smaragdgrønne rismarker. Svøm med heste, surf på bølgen blå eller få pulsen op på padel-banen, dyrk yoga eller bliv forkælet i spaen.

svøm med heste
I generationer har de lokale badet med deres heste. Oplev selv traditionen på første hånd.
Yoga og Wellness
I de smukkeste omgivelser tilbydes dagligt gratis gruppetimer, herunder Hatha, Vinyasa Flow, Restorative, Yin Yoga og meditation.
Wanukaka River
Floden er en af de mest betagende naturattraktioner på Sumba. Her flyder I langsomt forbi landsbyer på et paddleboard eller i en kano.
Aktiviteter på havet
I kan leje en båd og sejle ud i det blå. Prøve jetski, verdensklasse surfing, SUP, snorkling eller spydfiskeri.
Kokkeskoler
De voksne lærer om lokale krydderier og kokkerer populære indonesiske retter. Børnene får glæden af at arbejde med chokolade.
Lapopu vandfaldet
Bjergkilden fosser 100 meter over klipperne og ned i et naturligt bassin. Billedskønt sted at svømme, solbade på klipperne eller nyde en picnic.
De bedste råvarer
I forkæles med friske råvarer fra havet og køkkenhaven, grillet delikatesser, japanske retter og perfekte cocktails.
The Sumba Foundation
NIHI Sumba investerer i lokalsamfundet med uddannelse, rent vand, mad til skolebørn, iværksætteri, helbred og fattigdomsbekæmpelse.
Mange flere aktiviteter
Ridning, pickleball, padelbane, besøg hos lokale håndværkere, trekking, vandring blandt rismarker, mountain bike m.m.














