Aman Tokyo

Pool udsigt på Aman Tokyo i Japan

Tokyo, Japan

Højt over Tokyos skyline – i de øverste etager af en diskret skyskraber – ligger Aman Tokyo. Her er der luft, ro og udsigt, selv midt i verdens største storby. Designet er inspireret af traditionelle japanske ryokaner, men fortolket i en moderne og minimalistisk æstetik.

Værelserne er store og åbne med naturlige materialer og panoramavinduer fra gulv til loft. Stemningen er afdæmpet og privat, og servicen mærkes mere end den ses. Resortet rummer en af byens mest eftertragtede spaer og en infinitypool med uforstyrret udsigt over Tokyo. Det er et sted, hvor I kan trække jer tilbage – uden at trække jer væk.

LUKSUS MIDT I BYEN – MEN FJERN FRA TRAVLHED

I bor centralt i Tokyo, men oplever en sjælden ro og rumlighed – både fysisk og mentalt.

RYOKAN-STIL I MODERNE FORTOLKNING

Indretningen forener japansk tradition med nutidens æstetik – fra hinoki-træ og rispapir til stål og glas.

PANORAMA OG PRIVATLIV

Alle suiter har gulv-til-loft-vinduer med udsigt til enten Tokyo Bay, byens tage eller Mount Fuji i klart vejr.

WELLNESS MED JAPANSK PRÆCISION

Spaen tilbyder japanske behandlinger, termiske bade og en stor, rolig pool – alt tilrettelagt med diskretion og balance.

TAL MED EN EKSPERT

RING 39 618 618

Lad os tale om jeres næste eventyr

SKAL VI RINGE DIG OP?

Send os din information, og vi ringer til dig på det tidspunkt, der passer dig bedst.
Ring til mig