Four Seasons Resort Chiang Mai

Samoeng District, Chiang Mai, Thailand
I udkanten af Chiang Mai – blandt rismarker, bjerge og små landsbyer – ligger Four Seasons Resort Chiang Mai som en moderne fortolkning af det nordthailandske gårdlandskab. Resortet er omgivet af grønne vidder og lotusdamme, og stemningen er præget af ro, diskretion og jordbunden luksus.
Villaer og pavilloner ligger spredt mellem haver og marker – mange med udsigt over risterrasser og bjergene i det fjerne. Indretningen er inspireret af lokal byggestil, men med internationale standarder for komfort. Her handler opholdet om at lande – i naturen, i kroppen og i tiden.
RUMMELIGT OG ROLIGT
Alle boliger har store terrasser, højt til loftet og ligger med god afstand i naturlige omgivelser.
TÆT PÅ NATUREN – UDEN AT FORLADEN DEN GODE SERVICE
Resortet er bygget midt i landskabet – I bor blandt rismarker og haver, men med adgang til spa, pool og restaurant i særklasse.
AKTIVITETER MED LOKALT FODFÆSTE
Prøv kokkeskole med thailandske retter, lær om risdyrkning eller deltag i mindfulness med udsigt til bjergene.
BØRN, FAMILIER OG FORDYBELSE
Resortet har plads til både par og familier – med aktiviteter og villaer, der skaber rum for fælles og private øjeblikke.
Oplevelser på Four Seasons Chiang Mai
Midt i rismarker og bjerge byder Four Seasons Chiang Mai på enestående oplevelser, der kombinerer natur, kultur og luksus. Udforsk området på cykel, lær thailandsk madlavning, dyrk yoga i åbne pavilloner eller deltag i lokale ceremonier. Spaen tilbyder afslappende behandlinger med udsigt til fredelige landskaber.
-
Madlavningskursus
Dyk ned i det thailandske køkkens farver og smage med et autentisk madlavningskursus. Under kyndig vejledning lærer du at tilberede klassiske retter med friske, lokale ingredienser. -
In-Residence Private Barbecue
Nyd en intim aften i din villa med privat barbecue, tilberedt af resortets kokke. Med udsigt til rismarker og en skræddersyet menu er det en afslappet og luksuriøs spiseoplevelse i private omgivelser. -
Udflugt til Doi Inthanon
Oplev Doi Inthanon, Thailands højeste bjerg, på en dagstur gennem storslået natur og køligt bjerglandskab. Udforsk vandfald, risterrasser og bjerglandsbyer, og besøg de smukke Royal Chedis på toppen. Turen rundes af ved det maleriske Wachirathan-vandfald -
Tennis
Få pulsen op og forfin dine slag i en energifyldt 60-minutters session, der kombinerer tennis og cardio. En sjov og effektiv træning, der giver fuld kropsbevægelse og masser af sved -
Morgenyoga i solopgangen
Start dagen med en opløftende yogasession i takt med solens første stråler. Gennem en energigivende serie af stillinger styrker du både krop og sind. -
Private Dining ved Rice Barn
Nyd en privat morgenmad eller middag i en rustik pavillon midt i de smaragdgrønne rismarker med udsigt over søen – en stemningsfuld og naturnær oplevelse.