Le Méridien Ile Maurice

Pointe aux Piments, Mauritius
Ved en lang, gylden sandstrand på Mauritius’ nordvestkyst ligger Le Méridien Ile Maurice – et elegant resort, der kombinerer moderne design med mauritisk sjæl. Her kan I vågne op til lyden af bølgerne og afslutte dagen med solnedgang over Det Indiske Ocean.
Resortet byder både på livlige faciliteter for hele familien og rolige oaser for voksne, herunder den eksklusive Nirvana-fløj kun for voksne. Med fire restauranter, stor spa, vandsport og infinity-pool er der lagt op til både nydelse og eventyr.
VÆRELSER MED HAVUDSIGT OG TERRASSE
Alle værelser har balkon eller terrasse og vender mod havet – så udsigten er en del af oplevelsen.
NIRVANA – KUN FOR VOKSNE
En separat fløj med egen pool, lounge og fredelige omgivelser for jer, der rejser uden børn.
FIRE RESTAURANTER OG TO BARER
Forkæl jer selv med alt fra italiensk ved kysten til indisk gourmet – eller nyd snacks og drinks med tæerne i sandet.
SPA OG VANDSPORT
Udforsk havet i kajak eller snorkel – og find ro i Explore Spa med signaturbehandlinger i tropiske omgivelser.
Oplevelser på Le Méridien Ile Maurice
Le Méridien Ile Maurice tilbyder en række af oplevelser for både par og familier. Slap af ved poolen eller i resortets luksuriøse spa, udforsk det turkisblå hav med snorkling, kajak og glasbundsbåd, eller hold dig aktiv med tennis og fitness. Børnene kan nyde kreative aktiviteter i den sjove kids club, mens voksne forkæles med kulinariske oplevelser på tværs af fire restauranter og stemningsfulde barer.
-
Aktiv velvære
Hold formen ved lige i resortets topmoderne fitnesscenter, som er åbent 24/7. Her finder du løbebånd, motionscykler, romaskiner, vægtmaskiner og fri vægt. -
Le Méridien Family Kids Club
Børn fra 4 til 12 år kan se frem til sjove og trygge oplevelser. Programmet byder på alt fra krabbefangst og ansigtsmaling til mini-yoga, strandbiograf og kreative workshops. Klubben har også legeplads og børnepool – perfekt til leg og læring, mens forældrene nyder roen. -
Genoplad i Saunaen
Slap af i resortets Explore Spa med adgang til sauna, dampbad og den unikke “Snow Room”. En skøn pause fra solen og en perfekt afslutning på træning eller stranddag – alt i rolige og eksklusive omgivelser. -
Private Jetty Dinner
Oplev en særlig aften med middag på en privat mole ud over havet. Nyd en 3-retters menu i rolige omgivelser med personlig service, havudsigt og en stemningsfuld atmosfære – perfekt til en romantisk eller uforstyrret middag. -
Jade Terrace Seaview
Oplev en elegant spiseoplevelse med betagende havudsigt. På Jade serveres en nøje udvalgt menu med internationale retter i afslappede omgivelser. -
Gastronomi
Oplev en ægte gastronomisk oplevelse. Retterne er omhyggeligt tilberedt og præsenteret med fokus på smag og detaljer. En sanseoplevelse, hvor mad, stemning og service går op i en højere endhed. -
Smag på Mauritius
lær at tilberede autentiske mauritiske retter med guidance fra resortets kokke. Du får hænderne i lokale råvarer, lærer traditionelle teknikker og får indsigt i øens smagsrige madkultur. En hyggelig, og velsmagende oplevelse – perfekt for madelskere i alle aldre. -
Floating breakfast
Start dagen med en uforglemmelig morgenmad serveret direkte i poolen. Nyd frisk frugt, bagværk, juice, kaffe og måske et glas bobler – alt anrettet på et smukt flydende serveringsfad. -
Beach Barbecue Experience
Nyd en stemningsfuld aften med barbecue på stranden, hvor duften af grill og lyden af bølger skaber den perfekte kulisse. Glæd dig til saftige grillretter, friske salater og lokale specialiteter – tilberedt foran dig og serveret under åben himmel. -
Waves restaurant
Waves byder på frisk fisk, skaldyr og internationale retter i afslappede, strandnære omgivelser. Nyd måltidet med havudsigt og en let brise – ideelt til både frokost og middag med en smag af Mauritius. -
Yoga ved havet
Find ro og balance med yoga i naturskønne omgivelser. Uanset om du er nybegynder eller erfaren, guides du gennem rolige bevægelser og vejrtrækning – ofte med udsigt til havet og lyden af bølger i baggrunden.