Hotel Esencia

Tulum, Mexico
Mellem Tulum og Playa del Carmen – gemt væk i frodig natur og med udsigt til det azurblå Caribiske Hav – ligger Hotel Esencia. Et tidligere hertugindepalæ forvandlet til et intimt og æstetisk hideaway med blot 45 suiter og villaer.
Alt her emmer af elegance, ro og diskret luksus. Fra det kridhvide strandareal til det kuraterede interiør og den høje personlige service. Det er et sted for jer, der ønsker noget særligt – og søger et lille, men gennemført resort med karakter og sjæl.
TIDLØS STIL I TULUMS NATUR
Hotel Esencia balancerer arkitektonisk elegance med jungleomgivelser og strandliv – en sjælden kombination af raffinement og natur
KUN 45 SUITER OG VILLAER
Få værelser betyder høj diskretion, mere plads og personlig service i særklasse
VELSMAG FRA KØKKEN OG VINKÆLDER
Fra ceviche og tacos til japansk-inspirerede retter – gastronomien er lige så ambitiøs som atmosfæren er afslappet
WELLNESS PÅ NATURLIGE PRÆMISSER
Spaen benytter lokale ingredienser og traditionelle teknikker – alt fra behandlinger til omgivelser er tænkt med nærvær og ro for øje
Oplevelser på Hotel Esencia
På Hotel Esencia venter en verden af oplevelser mellem junglen og den turkisblå caribiske kyst. Dagene kan fyldes med afslapning ved stranden, velvære i spaen eller aktive stunder på tennisbanen og på havet. Samtidig ligger nogle af Yucatán-halvøens mest fascinerende naturoplevelser og mayaruiner kun en kort køretur væk. Her forenes ro, natur og kultur i en destination, hvor både hotellet og omgivelserne indbyder til eventyr.

Stranden
En næsten uberørt sandstrand ved Xpu-Ha-bugten i Tulum, hvor cabanaer, blødt sand og det klare Caribiske Hav danner ramme om lange, rolige dage ved vandet.
Suiter og villaer
Suiter og villaer ligger spredt mellem strand og jungle og tilbyder privatliv, rummelige terrasser og en atmosfære af afslappet luksus.
Tre restauranter
Tre forskellige restauranter byder på alt fra japansk gastronomi og førsteklasses steakhouse til mexicansk-inspirerede retter.
Svøm i en Cenote
Underjordiske ferskvandsgrotter med krystalklart vand inviterer til svømning og snorkling i en helt særlig natur.
Vandsport
Snorkling, svømning og andre havoplevelser venter lige ud for stranden, hvor et koralrev er hjem for farverige fisk og havskildpadder.
Beach Bar
Her nydes kølige cocktails og lette retter med udsigt over det turkisblå hav og den hvide strand.
Spa og fitness på Esencia
Spaen forener moderne velvære med gamle mayatraditioner, mens fitnessområdet tilbyder avanceret udstyr og personlige træningsmuligheder.
Mayaruiner
De historiske ruiner i Tulum eller imponerende Chichen Itza giver et fascinerende indblik i mayakulturen.
Naturreservat
Sian Ka’an er et UNESCO-beskyttet naturreservat med mangrover, fugleliv og laguner, som kan opleves fra kajak eller båd.
Tennis- og pickle ball baner
En tennisbane i international standard samt mulighed for pickleball inviterer til aktive stunder mellem palmerne.













