Mount Nelson, a belmond hotel

Cape Town, Sydafrika
Mount Nelson, A Belmond Hotel ligger ved foden af Taffelbjerget, omgivet af store haver og samtidig tæt på centrum af Cape Town. Det ikoniske lyserøde hotel har været en del af byens historie siden 1899 og kombinerer klassisk elegance med en afslappet atmosfære. Her bor I tilbagetrukket fra byens puls, men stadig med kort afstand til restauranter, gallerier, shopping og nogle af Cape Towns vigtigste seværdigheder.
Værelser og suiter er fordelt mellem hovedbygningen og mindre bygninger i haven og varierer fra klassiske værelser til rummelige suiter og cottages. Hotellet har to udendørs pools, spa, fitness og flere restauranter og barer, mens de store haver giver en følelse af plads, som er usædvanlig for et hotel så centralt i Cape Town. Mount Nelson er samtidig kendt for sin Afternoon Tea, der gennem mange år har været en af hotellets faste traditioner.
EN OASE MIDT I CAPE TOWN
Store haver, gamle træer og grønne plæner skaber en rolig ramme omkring hotellet – samtidig med at Kloof Street, Company’s Garden og centrum ligger tæt på.
ET CAPE TOWN-IKON SIDEN 1899
Den karakteristiske lyserøde facade og hotellets lange historie har gjort Mount Nelson til et af Cape Towns mest genkendelige hoteller. Historien mærkes stadig, men hotellet har løbende udviklet sig med byen omkring det.
AFTERNOON TEA PÅ THE NELLIE
Mount Nelsons Afternoon Tea er blevet en institution i Cape Town med klassiske sandwiches, konditorkager og et stort udvalg af te serveret i hotellets lounge og med udsigt til haven.
CAPE TOWN SOM UDGANGSPUNKT
Fra hotellet er der kort vej til Taffelbjerget, byens restauranter og gallerier, V&A Waterfront og strandene ved Clifton og Camps Bay. Vinområderne og Cape Peninsula kan samtidig nås på dagsture fra hotellet.
Oplevelser
Mount Nelson giver jer mulighed for at opleve Cape Town fra en af byens mest centrale og samtidig rolige adresser. Hotellet danner en elegant base for både afslappende dage og oplevelser i byen og området omkring, hvor natur, kultur, gastronomi og historie er med til at gøre Cape Town til en af Sydafrikas mest interessante destinationer.

Hvalsafari
Tag på hvalsafari langs kysten ved Cape Town, hvor sydlige rethvaler hvert år søger ind i de beskyttede bugter. I sæsonen er der gode muligheder for at opleve de imponerende dyr på tæt hold fra både land og båd.
Restaurant Amura
Fra Cádiz til Cape Town inviterer Amura indenfor til en nyfortolkning af havets råvarer, skabt af Michelin-kokken Ángel León.
afternoon tea
Ingen rejse til Cape Town er fuldendt uden at opleve byens berømte afternoon tea
The Verandah
Oplev sæsonens smage med afsæt i Sydafrikas rige kulinariske traditioner.
Red Room
The Red Room hylder Asiens intense smage med inspiration fra kokken Liam Tomlins rejser gennem regionen.
Table mountain
Table Mountain rejser sig majestætisk over Cape Town og byder på oplevelser for alle – fra naturelskere og fotografer til vandrere og klatrere. Jeres guide skræddersyr turen efter niveau og ønsker.
Restaurant Oasis
Oasis serverer afslappet farm-to-table-gastronomi med inspiration fra hotellets egne haver. Menuen følger sæsonen og byder på friske, lokale råvarer fra morgenmad til frokost, mens søndagens brunch ledsages af levende jazz.
lion’s head
Bestig ikoniske Lion’s Head og beløn jer selv med en spektakulær 360° udsigt over Cape Town, havet og Table Mountain.
En aktiv oplevelse, hvor solopgang eller solnedgang gør turen helt magisk.
Wild Adventures
Oplev Constantias historiske vinområder på en anderledes jeeptur ad private veje, der normalt er lukket for besøgende. Undervejs besøger I tre vingårde med smagninger, møder lokale vinproducenter og nyder tapas ledsaget af sydafrikansk Méthode Cap Classique.
Librisa Spa
Find tid til afslapning i Mount Nelsons spa, der ligger i tre restaurerede victorianske huse omgivet af hotellets haver. Her tilbydes et bredt udvalg af behandlinger med fokus på velvære og restitution.
TEnnis
Spil tennis på Mount Nelsons smukt beliggende baner, som står frit til rådighed under opholdet. I kan også booke en privat træningstime eller deltage i en fælles session med hotellets tennistræner.
Dude is rocking orange
Hollænderne efterlod sig lidt af en arv i Sydafrika. Orange fungerer trods alt bedre som solbriller











