Domes Of Elounda
Domes of Elounda på Østkreta er et arkitektonisk vidunder, der smyger sig op ad de kretensiske bjergskråninger og langs med det krystalblå hav. Udsigten til fæstningsøen Spinalonga og ikke mindst til solnedgangen, når den maler himlen med intense røde og orange nuancer, er ganske enkelt eventyrlig.
Det er her, I skal bo, hvis I søger eksklusiv indkvartering i rolige omgivelser midt i den vilde græske natur - og alligevel ikke længere væk end at I kan gå til den nærmeste idylliske landsby, Plaka.
Til stille stunder, leg og aktiviteter
Det stilfulde resort har både voksne som børn i tankerne med fem pools og privat strand med plads til både rolige stunder og leg. Her er et stort udvalg af indendørs- og udendørs aktiviteter. Fra tennisbane, yoga og fitnessrum til zip line, beach volleyball og vandsport.
Børnene har ikke kun mulighed for at boltre sig med alskens legetøj og kreative timer i børneklubben, de lærer også om planter og økosystemer i børneklubbens egen have KiEpos. Desuden byder Domes of Elounda på flere underholdningsmuligheder for teenagere.
Spinalonga, græsk landsby og naturfænomener
Området er værd at udforske – til fods, på cykel, til hest, i vandet, i bil eller i båd. Sejl til det historiske Spinalonga eller kør til kystbyen Elounda og nyd græske specialiteter på en af havnepromenadens skønne taverner. Besøg grotter, klostre eller Samaria-kløften og det minoriske palads Knossos, hvis I ønsker at opleve et særligt naturfænomen eller en historisk seværdighed.
Gastronomi, græske specialiteter og street food
Domes of Elounda byder på en mangfoldig blanding af græske specialiteter og middelhavskøkkenet, steakrestaurant, gastronomi samt fisk og skaldyr med et strejf af Asien. Delikate street food retter finder I på hotellets atmosfærefyldte Core-plads.
Rundt omkring på hotellet, ved poolen og under oliventræerne på stranden ligger fire stemningsfulde barer.
Soma Spa i guddommelige omgivelser
SOMA Spa er er inspireret af Kretas flora, det frugtbare land, de græske mytologiske guder og Hippokrates terapeutiske praksis. Det er selvforkælelse i guddommelige omgivelser, hvor bløde former med sorte og guldbelagte mosaikker åbner op til en moderne spa, hvor alle behandlinger udføres med naturlige produkter. Blå mosaikker funkler i den indendørs pool og med gråsorte nuancer inviterer de opvarmede liggestole i Tepidarium til velfortjent afslapning.
Spaen tilbyder forskellige ansigts- og kropsbehandlinger, dampbad, sauna, frigidarium samt et ”svederum”.
Suiter, private boliger og luksusvillaer
Domes of Elounda har 118 smagfulde, nyrenoverede suiter, residences og villa med alle moderne faciliteter, såsom: Aircondition, rain shower, gratis Wi-Fi, balkon eller terrasse, satellit-tv, lounge område, badekåbe og slippers, minibar, deponeringsboks, te- og kaffe faciliteter, minibar samt vin og frugt ved ankomst.
Vælg bl.a. mellem:
- Core Open Plan Suite: 34 m2, balkon el. terrasse, udendørs jacuzzi og udsigt til landskab el. Core-pladsen.
- Premium Suite: 85 m2, balkon, separat soveværelse, stue (med opredning til 1 barn under 12 år), udendørs jacuzzi. Udsigt til landskab eller havet.
- Family Suite: 90 m2, balkon, separate soveværelse, stue (med opredning), udendørs jacuzzi. Udsigt til landskab eller havet. Plads til 2 voksne og 2 børn eller 3 voksne og 1 barn under 12 år.
- Residence: 85 m2, terrasse med spiseplads, solsenge og privat pool, 2 soveværelser, 2 badeværelser, stue med tekøkken og spiseplads. Havudsigt. Plads til 4 personer.
- Luxury Residence: 120 m2, terrasse med spiseplads, solsenge og privat pool, 2 soveværelser, 2 badeværelser, stue med tekøkken og spiseplads. Havudsigt. Plads til 4 voksne og 1 barn under 12 år.
- Villa: 180 m2, terrasse med spiseplads, solsenge og privat pool, 3 soveværelser, 4 badeværelser, stue med fuldt udstyret køkken og spiseplads. Havudsigt. Plads til 7 personer.
Haute Living Selection
Bestiller I en Residence eller Villa får I automatisk del i Haute Living Selection, som inkluderer:
- Adgang til Haute Living Room med snacks, frugt, delikatesser og drikkevarer
- Opgradering til Haute Living Selection halvpension
- Eksklusiv adgang til Breeze All Day Beach Lounge
- Eksklusiv check-in og dedikeret villa manager
- Gratis levering af varer fra jeres indkøbsliste
- Pudemenu
- Opgradering af toiletartikler
- Åben bar i villaen på ankomstdagen
Derfor anbefaler vi Domes of Elounda
Hotellet er det perfekte getaway i smukke omgivelser med et højt serviceniveau og elegante suiter, residences og villaer. Perfekt til både par, børnefamilier og til generationsrejsen. Ring gerne til os og hør mere om Domes of Elounda.
Ring 39 618 618 – eller skriv, så vender vi hurtigt tilbage.