Grand Hotel Timeo, A Belmond Hotel
Taorminas glamourøse hotel
Det historiske Grand Hotel Timeo, A Belmond Hotel ligger med den mest vidunderlige udsigt ud over Taormina på Sicilien. Foran ligger byen, det blå hav og den imponerende vulkan Etna. Bagved ligger det storslåede, antikke græske amfiteater, hvor verdensstjerner, ballet og opera optræder i de usædvanlige omgivelser.
Hotellets arkitektur er klassisk italiensk og bygget i flade niveauer som, uanset om I befinder jer ved poolen, på terrassen eller i Michelin-restauranten, præsenteres I for en fremragende panoramaudsigt.
Pasta, cocktails og Michelin-stjerne
Belmond-kæden er kendt for den absolutte topkvalitet, sublime service og udsøgt gastronomi. Det går naturligvis også igen på Grand Hotel Timeo.
- Otto Geleng Restaurant. Michelin-restaurant med fascinerende udsigt og plads til 16 gæster. Her dækkes op med krystalglas, sølvtøj og smukke, håndlavede sicilianske blondeduge.
- Ristorante Timeo. Åben for morgenmad, frokost og middag. Lækre sicilianske retter og lokale vine.
- Pool Grill: Åbent køkken, hvor der grilles skaldyr, fisk og kød. Desuden salater, pasta m.m.
Pool Bar ved kanten af den skønne pool samt Bar Timeo, hvor cocktails og smukke solnedgange går hånd i hånd.
Elegante værelser og suiter
Alle 70 værelser og suiter på Grand Hotel Timeo er indrettet i klassisk stil med elegante møbler, smukke tæpper og tekstiler i diskrete mønstre – harmonisk sammensat, så det afspejler hotellets historie.
Her er aircondition, gratis Wi-Fi, marmorbadeværelser, iPod dock, satellit-tv, deponeringsboks m.m. De fleste værelser og suiter har balkon eller terrasse, havudsigt eller udsigt til haven samt minibar.
Hotellet har ofte særlige tilbud, hvis I booker en suite. Hør os om aktuelle tilbud.
Aktiviteter inde – som udenfor Grand Hotel Timeo
I de smukke bygninger og i det pragtfulde parkområde med magnolietræer og palmer ligger den opvarmede pool, et Fitness Centre samt et Wellness Centre, der tilbyder en indbydende spamenu med massager, skønhedsbehandlinger m.m. Tal med hotellets concierge, hvis I ønsker at tage ud at dykke eller bestille picnic på en båd.
Tag med hotellets gratis shuttelbus til søsterhotellet Belmond Villa Sant´Andreas' skønnne, private strand.
Sicilien byder på et overflødighedshorn af oplevelser. Få fx skræddersyet en tur til barokbyen Noto med besøg i paladser og frokost i kunstner atelier.
Sejl til idylliske byer langs den sicilianske kyst, besøg en lokal muslingefarm, udforsk vidunderlige Taormina, tag på vandretur på Etna, oplev Sicilien fra en Fiat 500 eller se den fra en helikopter! Det er desuden oplagt at udforske det antikke græske amfiteater, som ligger klos op ad hotellet.
Ring 39 618 618 – eller skriv, så vender vi hurtigt tilbage.