Rio Sagrado, A Belmond Hotel

Den Hellige Dal, Peru
Rio Sagrado, A Belmond Hotel ligger fredeligt ved Urubamba-floden i Den Hellige Dal mellem Cusco og Machu Picchu. Hotellet er omgivet af frodig natur og majestætiske bjerge og er et ideelt udgangspunkt for oplevelser i området. Samtidig indbyder de rolige omgivelser til afslapning.
Hotellet er opført i lav bebyggelse, hvor værelser og suiter ligger spredt i haven med private terrasser og udsigt til floden, bjergene eller de grønne omgivelser. Indretningen er elegant og afdæmpet med naturlige materialer og lokale detaljer, der afspejler områdets kultur.
Opholdet inkluderer adgang til spa med behandlinger inspireret af andinske traditioner samt udendørs pool og rolige fællesområder. Restauranten serverer retter baseret på lokale råvarer, og tempoet er gennemgående lavt og afslappet.
Rio Sagrado egner sig særligt til gæster, der ønsker komfort, naturnær beliggenhed og en harmonisk base i Den Hellige Dal.
Stop inden Machu Picchu
Hotellet ligger kun 15 minutters kørsel fra togstationen i Ollantaytambo og er et ideelt opholdssted inden den videre rejse mod Machu Picchu
Rolig og intim atmosfære
Rio Sagrado, A Belmond Hotel har i alt 23 enheder fordelt på 10 værelser, 11 suiter og 2 private villaer – alle med privat terrasse med udsigt til floden
2.800 meter
Det anbefales at akklimatisere sig i Den Hellige Dal, som ligger lavere end Cusco, inden besøget ved Machu Picchu for en mere behagelig oplevelse
Oplevelser på Rio Sagrado
På Rio Sagrado handler oplevelserne om nærvær, natur og den særlige ro, som kendetegner Den Hellige Dal. Dagene kan fyldes med lokale madoplevelser, møder med områdets kultur, afslappende stunder ved floden og udflugter i Andesbjergenes spektakulære landskaber – alt sammen med hotellets frodige omgivelser som udgangspunkt.

Spa
Spaen på Rio Sagrado er inspireret af andinske traditioner og tilbyder behandlinger i rolige omgivelser med udsigt til Den Hellige Dals frodige natur og bjerglandskaber.
Baby Alpaca
På Rio Sagrado kan I møde hotellets babyalpakaer og være med til at give dem mælk i de frodige haver. En hyggelig og autentisk oplevelse, der giver et indblik i en vigtig del af livet i Andesbjergene.
Den hellige dal
Den Hellige Dal er et af Perus smukkeste områder med grønne dale, traditionelle landsbyer og imponerende inkaruiner omgivet af Andesbjergenes dramatiske landskaber.
El Huerto Restaurant & Bar
El Huerto Restaurant & Bar på Rio Sagrado serverer peruvianske retter baseret på friske, lokale råvarer, mange dyrket i hotellets egen køkkenhave
Udflugt på hest
En ridetur gennem Den Hellige Dal giver mulighed for at opleve Andesbjergenes landskaber, små landsbyer og gamle stier i et roligt tempo med udsigt til dalens grønne marker og bjergtoppe.
Frokost ved floden
En frokost ved Urubamba-floden er en afslappet oplevelse omgivet af Den Hellige Dals smukke natur. Lyden af det rislende vand og udsigten til bjergene skaber en særlig stemning omkring måltidet.
Adean råvarer
Andinske råvarer spiller en central rolle i det peruvianske køkken og omfatter blandt andet kartoffelsorter, quinoa, majs, urter og grøntsager dyrket i Andesbjergenes særlige klima.











