Nizuc Resort & Spa
Nizuc Resort & Spa er et femstjernet hotel i Mexico, blot 30 minutters kørsel fra Cancun. Hotellet er kendt for dets afslappede atmosfære, rolige og luksuriøse omgivelser og smukke design. Her bliver I tilbudt en bred vifte af faciliteter og services, der sikrer jer en fantastisk ferie i de mest vidunderlige rammer.
Nizuc ligger i en fredfyldt bugt med krystalklart vand og med direkte adgang til to smukke sandstrande. Bag hotellet ligger den naturbeskyttede mangrove, Nichupte Lagoon og supplerer med yderligere skønhed. Nichupte er absolut et besøg værd.
Gourmetoplevelser, barer og lounges
Nizuc Resort & Spa har forskellige lounges og barer, hvor I bl.a. kan nyde lækre cocktails, skønne vine, lytte til DJ-musik, smage på tequila, rom og delikate snacks.
Her er i alt seks restauranter, der tilbyder en bred vifte af kulinariske oplevelser:
- Café de la Playa: Hotellets hovedrestaurant, hvor I kan nyde et bredt udvalg af retter fra forskellige køkkener rundt om i verden.
- Ramona: Nyfortolkning af mexicansk mad. Serveret i de smukkeste omgivelser.
- Ni: Spændende kombinationer af traditionelle retter fra Peru, hvor de små retter bærer store smage.
- La Punta Grill & Lounge: Byder på frisk fisk, skaldyr og møre bøffer direkte fra grillen samt ikke mindst panoramaudsigt over havet.
- Indochine: En fusion af asiatiske krydderier og friske ingredienser – her genskabes klassiske retter med moderne kulinariske teknikker.
- Terra Nostra: Italienske retter – lige fra velsmagende carpaccio og hjemmelavet pasta til sprøde pizzaer fra ovnen og lækker tiramisú.
Unik spa og et væld af faciliteter
Den unikke spa , Nizuc by ESPA, strækker sig over 2.700 m2. Her kan I nyde afslappende behandlinger og skønhedsritualer, der forkæler alle sanser. Hotellets øvrige aktiviteter og faciliteter tæller bl.a.: Fitness og wellness, sauna, indendørs pool, yoga, cross træning, salsa, tennisbaner, paddle board, kajak, snorkling, sushi kokkeskole, tequilasmagning og meget andet.
Børneklub og golfbane
Hotellet har fem pools, heraf to for voksne og en dedikeret til børnene. Der er også en børneklub, hvor de små kan deltage i sjove aktiviteter og lege under opsyn.
For golfentusiaster er der en golfbane i nærheden af hotellet. Banen er designet af Jack Nicklaus. Tal med os, hvis I ønsker at spille golf under ferien på Nizuc.
Suiter og villaer
De i alt 274 luksuriøse suiter er inddelt i tre områder. Ocean Suites med havudsigt, tæt ved stranden og forbeholdt voksne. Residence Suite byder på udsigt til havet, haven eller mangroven og er ideel til familier.
Private Villas har lukket gårdhave med infinity pool og butler og anbefales til voksne og familier med børn over 5 år.
Alle suiter og villaer har balkon/terrasse eller privat gårdhave og indeholder naturligvis alle moderne faciliteter, såsom: Nespresso kaffemaskine, Ipod-dockingstation, Wi-Fi, minibar m.m.
Ring 39 618 618 – eller skriv, så vender vi hurtigt tilbage.