Spanien byder på trods af den sydlige beliggenhed, på mange interessante skiområder fordelt over hele landet – fra Pyrenæerne og Picos de Europa i nord til Sierra Nevada i Andalusien.
Dog ligger langt de fleste spanske skisportssteder i Pyrenæerne. Her finder I de største, mest sammenhængende og de højest beliggende skiområder, der typisk går op til 2.500-2.600 meter, hvilket er ensbetydende med en god snesikkerhed.
Mange forbinder selvfølgelig Spanien med sommer, sol og varme. Men faktisk har landet rigtig mange gode muligheder for at stå på ski: faktisk finder I de sydligst beliggende skidestinationer i Europa i Spanien. Læs mere
I alt findes omkring 30 skisportssteder fordelt fra Pyrenæerne i nord til Sierra Nevada i Andalusien. Generelt kan man sige om de spanske destinationer, at de er ret små hvis man sammenligner med f.eks. Frankrig, Østrig og Italien. Men især på lidt større områder som Baqueira og Sierra Nevada er liftsystemerne super moderne og veludbygget. Men andre steder hænger logistikken ikke altid så godt sammen, hvilket vi naturligvis nok skal rådgive om.
Spanien har dog flere pludser; det er et utrolig gæstfrit land og man vil oftest møde ekstremt høflige og smilende mennesker, der tager godt imod en. Prisniveauet på liftkort er desværre ikke mindre end i Alperne, men til gengæld kan der spares penge på restauranter, i butikkerne og ved overnatningen – og det er uden at gå ned på den gode standard.
Rigtig mange af skisportsstederne er desuden ekstremt børnevenlige. Faktisk findes der flere sne-børnehaver i de forskellige områder, hvor man trygt kan efterlade de helt små. Desuden er der de seneste år, i bredt omfang, udbygget med funparks til netop børn og unge sjæle. Som prikken over i’et skal det nævnes at man sjældent skal stå i kø til lifterne, når man er på skiferie i Spanien.